
Kim Møller
Direktør
Har du spørgsmål sidder jeg klar til at hjælpe dig.
Kontakt migEffektiv, skræddersyet materialehåndtering til industrien Traverskraner er det naturlige valg, når I har brug for at løfte og flytte tunge emner sikkert og effektivt over et større arbejdsareal. Vores traverskraner tilpasses 100% til jeres faciliteter og arbejdsgange og integreres problemfrit i eksisterende infrastruktur. Løsningen skaber bedre flow i produktionen, fjerner tunge manuelle løft og forbedrer både arbejdsmiljø og effektivitet.

Traverskraner anvendes typisk i produktionshaller, montage- og værkstedsmiljøer, lager og logistik, vind- og energiindustri, maskinbygning og metalforarbejdning. Kort sagt: Hvor I har gentagne eller tunge løft, er traverskranen en central del af flowet.
Vi tilbyder traverskraner som enkelt- eller dobbeltdrager, over- eller underkørende, med manuelle eller motordrevne akser. Kapacitet og spændvidde tilpasses efter jeres behov – typisk fra 500 kg til +100 ton. Konstruktionen er robust og udformet i højstyrkestål og lever op til alle gældende standarder.
Hver løsning er unik. Vi dimensionerer traverskranen ud fra bygningens geometri, arbejdsareal og belastningskrav. Kranen kan monteres på eksisterende søjler eller leveres med fritstående baneanlæg. Udføres med lav indbygningshøjde og optimeres til fri passage og adgang.

Traverskraner kan udstyres med enten elektriske wire- eller kædetaljer, afhængigt af opgave og kapacitet. Styring tilbydes via radiostyring eller kabelhæng, og alle systemer kan leveres med frekvensstyring, softstart/stop og lastindikering for øget såvel præcision som sikkerhed.
Vi integrerer traverskraner med åg, vakuumløftere, gribeværktøj og sensorer efter behov. Kranerne kan forberedes til automatiseret drift eller fjernovervågning, og vi tilbyder energitilførsler via kabelslæber eller strømskinner.
Vi sikrer, at jeres kran løfter i mange år. Alle leverancer afsluttes med belastningstest, CE-mærkning og fuld dokumentation. Vi tilbyder lovpligtige eftersyn, serviceløsninger og fjernsupport som en del af vores lifecycle-koncept.
FAQ
En traverskran – også kendt som brokran – er en kranløsning, hvor en eller to bjælker (traversen) bevæger sig hen over en hal, typisk monteret i loft eller på væg. Det giver optimal dækning i hele arbejdsområdet og gør det muligt at flytte tunge emner effektivt, sikkert og med høj præcision.
Det afhænger af jeres løftebehov og fysiske rammer. En enkeltdrager traverskran er ideel til lettere løft og lavere løftehøjder, mens en dobbeltdrager traverskran klarer tunge byrder og større spændvidder. Vi tilbyder både overkørende og underhængende modeller – og rådgiver jer gerne om, hvad der passer bedst til jeres produktion.
Vi dimensionerer altid traverskranen efter jeres behov. Løftekapaciteten spænder fra under ét ton til over 100 ton for specialdesignede dobbeltdragerløsninger. Løftehøjden og spændvidden tilpasses også efter jeres faciliteter og processer.
Prisen afhænger af kapacitet, spændvidde, løftehøjde, kranens type og det valgte udstyr. Vi udarbejder altid et skræddersyet tilbud baseret på jeres krav. Kontakt os for en uforpligtende snak og et prisoverslag.
Vores montageteam sørger for professionel opsætning og afprøvning af traverskranen. Mindre anlæg kan monteres på eksisterende konstruktioner, mens større løsninger ofte kræver bærende søjler eller stålrammer. Efter installation foretages der altid belastningstest og dokumenteret sikkerhedsgodkendelse.
Traverskraner er velegnede til produktionshaller, logistikcentre, lagerbygninger og industrivirksomheder, hvor der er behov for sikker og effektiv intern håndtering af tungt gods over større afstande. De forbedrer arbejdsmiljøet og reducerer tunge løft for medarbejdere.
Alle traverskraner skal efterses mindst én gang om året af en sagkyndig – det er lovpligtigt. Derudover anbefaler vi løbende service, smøring og visuel inspektion. Vi tilbyder serviceaftaler, så jeres kran altid er i driftssikker stand og opfylder Arbejdstilsynets krav.

Direktør
Har du spørgsmål sidder jeg klar til at hjælpe dig.
Kontakt mig